Skal jeg hjælpe dig?
Jeg tilbyder min tid til dig
En lille salon,gemt lidt af vejen og uden for mange afbrydelser.
Skal jeg hjælpe dig med dit hår eller din makeup?
Du er altid velkommen
Alle har forskellige behov, og derfor tilbyder jeg altid behandlinger med udgangspunkt i dine ønsker. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at forstå dine ønsker og udføre opgaven rigtigt og dermed mit arbejde bedst muligt. Jeg tager gerne særlige hensyn hvis det kan være en hjælp og der er brug for det. Det skal være en god oplevelse at være i stolen. Jeg kender godt mange at de ting der kan stresse helt vildt ved at skulle have flokken klippet.
Det kan fx være ved en diagnose der driller store som små og hvor vi skal bruge mere tid. Det kan være en baby på armen der skal ammes halvvejs eller at du reelt bør sidde og arbejde på computeren imens. Der er plads til alle hos mig så sig hvad du har brug for, så kan det sikkert også lade sig gøre. Jeg tager sjældent telefonen når jeg har kunder i stolen og huset ligger lidt tilbage på vejen så det er også sjældent arbejdet bliver afbrudt.
God service
Jeg vil rigtig gerne have at man føler sig godt tilpas og velkommen her hos mig. Uanset om man har en tid kl. 8 eller 22. Hverdag, weekend eller i ferierne. Man er lige velkommen her uanset om det er hver gang eller bare engang imellem. Man må også gerne sige til hvis noget skal ændres eller rettes. Det er altid muligt låne et styling produkt med hjem og prøve af, melde sig syg uden gebyr eller aflyse til sidste øjeblik hvis hverdagen kommer i vejen. Jeg forstår også godt når ungerne glemte at gå herover efter skole. Jeg synes at god service i mit fag især handler om god kemi og et passende match. Tilsat tid og nærvær. At lukke andre ind i egen intimsfære er en tillidserklæring.